Når man sidder inde i sin varme stue bag diverse termoruder, så er det skønt når solen skinner ind af vinduerne. Vi skriver januar måned og det er frostvejr udenfor, men når der er solskin og blå himmel, så får jeg lyst til at bevæge mig udenfor.
Det holder dog ikke særlig længe, for selvom jeg tager godt med tøj på, så kan det ikke undgås, at man mærker kulden i kinderne. Det er naturligvis en mulighed, at tage en elefanthue på så hele ens hoved er dækket, men så ligner man en bankrøver og det er ikke populært.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at blive i godt humør når solen kommer frem. Måske er det de ekstra D-vitaminer der er i luften, måske er det noget andet. Den del har jeg aldrig rigtig forstået, men jeg ved at der er mange andre mennesker der har det på samme måde. Det giver bare et ekstra overskud at have solen til at skinne på en og denne ekstra energi kan så blive omsat til noget fornuftigt.
Om sommeren kan det dog blive så meget af det gode, at solen kombineret med varmen gør en dvask og ugidelig. Så for meget af det gode er altså heller ikke en løsning.
Jeg læste et sted, at Chile skulle være det sted i verden hvor der er mest sol og blå himmel og at temperaturerne skulle være på et fornuftigt niveau. Måske man skulle besøge det en dag og se om man kunne blive forelsket i det.
