Selvom sæsonen er ved at være slut, så varer det ikke mere end 6 måneder inden vi skal på den igen. Sidste år havde jeg et stort besvær med at finde ud af hvilken flyverdragt jeg skulle vælge til mine to små piger og det endte med, at jeg købte forskellige mærker til dem begge.
Ingen af dem var rigtig gode og udover den dårlige vandtæthed, så blev det også meget hurtigt slidt op når de kravlede rundt på jorden og legede. Derfor har jeg sat mig for, at når den næste sæson starter, så skal jeg have lavet en bedre research så mine børn ikke kommer til at rende våde rundt fordi jeg ikke har valgt noget ordentligt tøj til dem.
Når det kommer til vandtæthed, så har jeg hørt meget godt omkring en Mikk-line flyverdragt og jeg har også fundet forskellige tests der taler pænt om dem. Ingen steder har de fået top karakterer, men til prisen har de være et godt køb. I hvert fald hvis man skal tro på testpaneler og diverse forældre rundt omkring på nettets mange fora.
I bund og grund kommer det til at være en beslutning om hvorvidt jeg vil bruge mere end 1000 kroner pr. flyverdragt og dermed forhåbentligt få noget der er rigtig godt eller om jeg hellere vil bruge lidt færre penge, købe flere stk. til hvert barn og dermed opnå lidt det samme + fordelen ved at kunne skifte og vaske dem når de bliver beskidte.